Ny børneudviklingstræner i Nr. Lyndelse/Søby FC
Gammel træner takker ja til udvikling af børnefodbolden i Nr. Lyndelse/Søby FC.
Nr. Lyndelse/Søby FC kan nu byde velkommen til klubbens nye børneudviklingstræner, Jonny Nygaard. Rollen er en naturlig del af klubbens status som DBU Børneklub, hvor fokus er på at skabe gode rammer for børnefodbolden.
Jonny er et velkendt ansigt i klubbens træningsmiljø. Han har i de seneste 10 år stået i spidsen for vores årgang 2009 pigehold, indtil holdet blev lukket ned, da størstedelen af pigerne tog på efterskole. Med sin mangeårige erfaring som træner bringer Jonny både viden og engagement ind i sin nye rolle.
Som børneudviklingstræner vil Jonny arbejde for at skabe udvikling og trygge rammer for børnene i klubben – noget, han selv ser meget frem til.